Brugerbetingelser
Opdateret: 12/10/2020
1. Accept og brug
- De oplysninger og instruktioner, som du får af Novartis (som beskrevet i afsnit 2 nedenfor) på dette websted, erstatter ikke KESIMPTA® indlægssedlen (PL) og eventuelle brugsanvisninger deri. Læs altid indlægssedlen og brugsanvisningen for detaljerede oplysninger om dette lægemiddel.
- Disse oplysninger tilbyder ikke eller har ikke til hensigt at tilbyde personlig medicinsk diagnose eller patientspecifik behandlingsrådgivning, som du til enhver tid bør søge hos din egen læge eller sundhedspersonale.
- Din adgang til og brug af dette websted www.kesimpta.eu (“Webstedet”) er underlagt det eksisterende juridiske forhold mellem dig og Novartis, de følgende brugsvilkår samt de oplysninger, (som beskrevet i afsnit 3 nedenfor) der er angivet i indlægssedlen.
- Ved at tilgå og bruge dette websted accepterer du, uden begrænsning eller kvalifikation, disse brugsvilkår, og du accepterer ubetinget at overholde dem og anerkender, at eventuelle andre aftaler vedrørende brugen af dette websted mellem dig og Novartis erstattes og ikke har nogen kraft eller virkning. Hvis du ikke accepterer disse brugsvilkår, må du ikke bruge dette websted.
2. Oplysninger om os og dette websted
Dette er Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EEA) uddannelseswebsted for KESIMPTA®. Dette websted kontrolleres, drives og opdateres af Novartis Pharma AG og deres europæiske associerede selskaber (samlet benævnt “Novartis”). Vi er en global sundhedsvirksomhed, der er registreret i Schweiz. Vores primære handelsadresse er P.O. Box CH - 4002 Basel, Schweiz.
Dette websted er udelukkende beregnet til brug af voksne, som i overensstemmelse med dit bopælslands love og bestemmelser er blevet ordineret brugen af en KESIMPTA®. Ved at bruge dette websted bekræfter du, at du har fået ordineret behandling med KESIMPTA®.
Du må ikke fortolke noget på dette websted som en reklame for noget lægemiddel eller for brug af noget lægemiddel, der ikke er godkendt i dit bopælsland.
Dette websted indeholder oplysninger om dets verdensomspændende lægemidler og tjenester, som ikke alle er tilgængelige alle steder. En henvisning til et Novartis-lægemiddel eller en antydning på dette websted betyder ikke, at et sådant lægemiddel eller en sådan tjeneste er eller vil være tilgængelig i dit område.
Da Novartis ikke har kontrol over og ikke godkender nogen af de websteder, hvortil webstedet er linket, og fordi Novartis ikke har gennemgået nogen eller alle de websteder, hvortil webstedet er linket, anerkender du, at Novartis ikke er ansvarlig for indholdet af eventuelle eksterne webstedssider eller andre websteder med link til webstedet.
3. Brug af oplysninger
Du må kun bruge dette websted med henblik på at få adgang til brugsvejledning til KESIMPTA® (“Formål”), herunder eventuel tekst, billeder, lyd og video (“Oplysningerne”), forudsat at (i) brugen af sådanne oplysninger kun er til patientinformation og ikke-kommerciel eller personlig brug; og (ii) du ikke distribuerer, ændrer, sender, genbruger, genudsender eller bruger oplysningerne til kommercielle eller sociale formål uden forudgående tilladelse fra Novartis.
Du tildeles eller overdrages ingen licens til eller ret til oplysningerne eller evt. ophavsret tilhørende Novartis eller nogen anden part. Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt tildeles heri, forbeholdes af Novartis.
Selvom Novartis gør sig rimelige bestræbelser på at inkludere nøjagtige og ajourførte oplysninger på webstedet, giver Novartis ingen garanti for eller erklæring om indholdet af webstedet, som leveres “som det er og forefindes.” Novartis påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt af nogen art, der opstår som følge af eller på nogen måde er forbundet med brugen af dette websted eller dets indhold (herunder nøjagtighed, fuldstændighed, tilstrækkelighed, rettidighed eller omfang af oplysningerne på webstedet). Nogle jurisdiktioner tillader ikke udelukkelse af underforståede garantier, så ovenstående udelukkelse gælder muligvis ikke for dig. Novartis påtager sig heller ikke noget ansvar for, og skal ikke holdes ansvarlig for, eventuelle skader på, eller virusser, der kan inficere, dit computerudstyr eller anden ejendom på grund af din adgang til, brug af eller browsing på webstedet eller din download af eventuelle materialer, data, tekstbilleder, video eller lyd fra webstedet.
4. Ophavsret/Varemærker/Ejendomsrettigheder
Alt indhold på dette websted tilhører Novartis-koncernen og er beskyttet af ophavsret.
Du bør antage, at produktnavnet, der vises på dette websted, uanset om det vises med store bogstaver i kursiv eller med varemærkesymbolet ®, er varemærker tilhørende Novartis. Alle produktnavne offentliggjort i kursiv på dette websted er varemærker, der ejes af eller licenseres til Novartis.
Dette websted kan også indeholde eller henvise til patenter, ejendomsretligt beskyttede oplysninger, teknologi, lægemidler, processer eller andre ejendomsrettigheder tilhørende Novartis og/eller andre parter. Novartis er ejeren eller licenstageren af alle intellektuelle ejendomsrettigheder til dette websted og til materialet, der er offentliggjort på det. Disse værker er beskyttet af love om ophavsret og traktater over hele verden. Alle sådanne rettigheder forbeholdes. Ingen licens eller rettighed til sådanne varemærker, ophavsrettigheder, patenter, forretningshemmeligheder, teknologi, lægemidler, processer og andre ejendomsrettigheder tilhørende Novartis og/eller andre parter tildeles eller overdrages til dig. Brugen af disse varemærker, af firmanavnet Novartis og firmalogoet, undtagen som tilladt heri, er udtrykkeligt forbudt.
5. Gældende lov, Konsekvenser
Disse brugsvilkår og din brug af dette websted er underlagt de relevante EØS-love og -forordninger samt lovene i dit land uden hensyn til principperne for lovkonflikter.
Hvis Novartis bliver opmærksom på, at du har overtrådt nogen af brugsvilkårene indeholdt i denne juridiske erklæring, kan Novartis straks træffe korrigerende foranstaltninger. Hvis Novartis har lidt skade som følge af din overtrædelse, kan Novartis efter eget skøn forsøge at inddrive skadeserstatninger fra dig.
6. Revideringer
Novartis forbeholder sig ret til når som helst at revidere disse brugsvilkår ved at ændre denne side. Bemærk venligst, at vi kan foretage sådanne ændringer efter eget skøn og uden forudgående meddelelse. Ved at fortsætte med at bruge webstedet efter sådanne ændringer, erklærer du ubetinget, at du fuldt ud forstår, er enig i og accepterer at følge og være bundet af databeskyttelseserklæringen som ændret. Du bør derfor regelmæssigt besøge denne side for at gennemgå de aktuelle brugsbetingelser, som du er bundet af, og notere eventuelle ændringer eller rettelser, der måtte være foretaget.
7. Vilkårenes uafhængighed
Hvis nogen del eller bestemmelse i disse brugsvilkår findes ugyldig, påvirker en sådan ugyldighed ikke retskraften eller en anden del eller bestemmelse i disse brugsvilkår.
8. Afkald
Vores manglende handling med hensyn til en overtrædelse af disse brugsvilkår af dig er ikke ensbetydende med et afkald på Novartis' ret til at handle med hensyn til lignende eller andre overtrædelser.
9. Indberetning af bivirkninger
Hvis du får bivirkninger, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette omfatter også mulige bivirkninger, som ikke er angivet i indlægssedlen. Ved at rapportere bivirkninger kan du hjælpe med at give flere oplysninger om sikkerheden af dette lægemiddel.
Tak fordi du bruger dette websted.